Brug oversigten som samtalestart
Overblik i den aktuelle bane
Panelet øverst i en bane viser status for øvelser i den aktuelle browser. Et billede i farver betyder, at øvelsen blev gennemført uden ekstra forsøg. En dæmpet markering med en gul linje betyder, at øvelsen blev gennemført med ekstra forsøg. Et gråt billede betyder, at øvelsen endnu ikke er registreret som gennemført.
Nulstil fremskridt på en delt enhed
Statusmarkeringerne gemmes lokalt i browseren. De følger derfor ikke automatisk med til en anden enhed eller browser. Hvis en tablet eller computer skal bruges af en anden elev, kan de lokale markeringer for Skriv Nu nulstilles fra baneoversigten:
- ✓ Gå til baneoversigten: Åbn Nulstil fremskridt på denne enhed nederst på siden.
- ✓ Hold knappen nede: Hold nulstillingsknappen nede i tre sekunder for at slette Skriv Nu-fremskridt i den pågældende browser.
- ✓ Vælg derefter en bane: Den nye elev kan starte i en bane, der passer til det, eleven arbejder med.
Tip til undervisningen
Den grønne resultatcirkel med flueben og 100 % vises, når eleven har valgt hvert bogstav uden ekstra forsøg. Resultatcirklen bliver gul og viser en lavere procent, når eleven har haft flere forsøg undervejs. Brug oversigten som udgangspunkt for en samtale om ord, lyde og næste øvelse. Markeringerne er ikke en faglig vurdering af, om eleven kan skrive ordet uden støtte.
De lokale statusmarkeringer er adskilt fra NewEx’ begrænsede læringsstatistik. Læs om de data, der behandles for at forbedre platformen, på persondatasiden.